MilleFoto.dk © 2008
v. Mille Stengård

 

 

 

 

 

Sidst opdateret d. 15. jan. '09

 

 

"Fotografen"

 

- Det kan jeg dog knap kalde mig (endnu), men jeg hedder Mille, er 18 år, og har altid godt kunnet lide at tage billeder, og finder det som sin egen specielle kunstart.

Det er dog først inden for de seneste to-tre år, at fotograferingen er blevet mere seriøs - men derfor er det stadig lige sjovt (hvis ikke sjovere)!
 
Inden jeg tager billeder, er der en masse forholdsregler, som skal overholdes. Er jeg ude offentligt undgår jeg at tage portrætbilleder af andre mennesker, medmindre jeg har fået lov, af ren og skær høflighed. Det er ikke alle, der er lige glade for at få en 20 cm lang linse rettet mod sig, og det respekterer jeg.
 
Derudover er der vejret at tage forbehold for. Det mest optimale udendørs vejrforhold er altid solskinsvejr. Så behøver man ikke gå på kompromis med kvaliteten, da man f.eks. kan klare sig med en lav ISO-indstilling, som bl.a. har indflydelse på billedkvaliteten.
 
UDSTYR:
Jeg bruger et Canon EOS-1Ds Mark II, som i oktober '08 afløste mit 2½ år gamle og flittigt brugte Canon EOS 350D, som størstedelen af billederne her på siden er taget med.
Jeg har 8 forskellige objektiver, som dækker stort set alle mine krav og behov til de forskellige motiver.
 
Mine yndlingsmotiver er dyr og børn. De er oftest mest naturlige på billeder.
Når det kommer til voksenmodeller, har jeg "skabt" en teknik, som går ud på at distrahere modellen med snak - så kigger de mig i "øjnene" (dvs. linsen), og koncentrerer sig om at lytte i stedet for at tage stilling til, at der tages billeder, det giver et mere naturligt udtryk. Det er nemlig normalt her, folk plejer at blive forlegne og; "nej, lad da være med at tage billeder af mig, fnis fnis."
 
Jeg har nu rundet de 60.000 billeder.
 
Derudover leger jeg med billedebehandling, da mulighederne er utroligt store, og det fascinerer mig - det stiller nemlig krav til mine kreative evner, og det er en udfordring, der passer mig :-)
 
Jeg har i en periode haft tvivl angående min fremtid, hvor valget stod imellem at uddanne mig som fotojournalist eller fotograf. Jeg har valgt det sidstnævnte, om end det er svært at komme igennem nåleøjet, så er det hvad jeg brænder for, og derfor vil jeg gå efter denne drøm. Må det briste eller bære...
 
 
 
Mvh.
Mille Stengård

 

Lige nu er jeg i gang med gymnasiet i Kalundborg, hvor jeg er færdig i 2009. Efter megen overvejelse har jeg valgt efter planen at gå i gang med fotografuddannelsen i Viborg efter min studenter-eksamen.